logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus med tilmelding - I morgen 11.30 - 11.50
Næsborgvej 50, 1. tv., 2650 Hvidovre
Indbydende 3-værelses på 73 kvm med stor, lukket altan
Område
Bebyggelsen ligger med direkte adgang til Vigerslevparkens grønne omgivelser og kun få minutters gang fra Hvidovre Torv med hyggelige caféer, gode indkøbsmuligheder og et aktivt byliv. Du har desuden kort afstand til både Hvidovre Station, Stationscenteret og flere busforbindelser, så hverdagen bliver nem og fleksibel – ideelt for både pendlere og dem, der ønsker alt lige ved hånden.

Ejendommen
Lejligheden ligger i en flot, velholdt gulstensejendom fra 1966, hvor bl.a. alle termoruder er nyere. Ejendommen tilbyder attraktive fællesfaciliteter såsom stort fællesvaskeri, cykelkælder, gode parkeringsforhold og store, grønne fællesarealer, der grænser direkte op til Vigerslevparken – et fantastisk sted til både afslapning og udeliv.

Lejligheden
Boligen fremstår i særdeles god stand med et lækkert, moderniseret køkken fra 2018 samt et flot, nyere badeværelse med bruseafsnit fra samme år. Entréen er lys og venlig med nyt trægulv og praktisk indbygget skab. Herfra er der adgang til et rummeligt soveværelse med trægulv, samt et stort og indbydende spisekøkken med masser af skabsplads. Stuen er dejlig lys med smukke gulve og direkte udgang til en stor, lukket altan et oplagt ekstra opholdsrum det meste af året. I stuen er der god plads til både sofaområde og spiseplads, og herfra er der også adgang til et ekstra værelse, perfekt som kontor, gæsteværelse eller børneværelse.

Varme
Fjernvarme

Detaljer
•    Lækkert nyere køkken og badeværelse (2018)
•    Det lille fælleslån er indfriet på denne lejlighed
•    Stor, lukket altan
•    Eget kælderrum
•    Gode parkeringsmuligheder

En yderst attraktiv lejlighed – absolut et besøg værd!

Økonomi
Pris
2.350.000 kr.
Udbetaling
120.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
12.651 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
10.166 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.019 kr.
Carsten Dalsgaard
Ejendomsmægler & Valuar, MDE og DE køberrådgiver