logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus med tilmelding - Søndag 16. august 12.30 - 13.00

Fuglemosevænge 12, 2970 Hørsholm

Stor indflytningsklar familievilla i ét plan med central beliggenhed i Hørsholm

Velkommen til en flot og veldisponeret familievilla med masser af plads. Her får I en moderne bolig, hvor rammerne er skabt til et trygt og velfungerende familieliv. Boligen byder på lyse, indbydende rum og en gennemtænkt planløsning, der skaber en god balance mellem fællesskab og privatliv. Villaen fremstår indflytningsklar og indbyder til en hverdag, hvor der er plads til at skabe minder i mange år frem.

Villaen præsenterer sig smukt med sin klassiske murstensfacade og elegante detaljer i mahogni. Udenfor venter et indbydende og overskueligt uderum, hvor der er plads til både børnenes leg, afslapning og grønne fingre.

Den flisebelagte indkørsel med carport til to biler og et praktisk udhus med to rum byder velkommen og giver gode opbevaringsmuligheder i hverdagen. Belægningssten rundt om hele ejendommen gør det nemt at bevæge sig rundt om huset, mens terrasserne inviterer til et dejligt udeliv. Den store terrasse foran huset og den overdækkede terrasse ved gavlen danner perfekte rammer for lange sommeraftener og hyggelige stunder.

Når I træder indenfor, mødes I af en lys og indbydende bolig med en varm atmosfære og en fin sammenhæng mellem rummene. De gennemgående parketgulve, de gode lysindfald og de mange kig mod haven skaber en behagelig forbindelse mellem inde- og udeliv.

Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken/alrum – et rum skabt til både hverdagsliv og hyggelige stunder med familie og venner. Det flotte snedkerkøkken fra Hansen Living med stor køkkenø og elegant marmorplade giver rummet et eksklusivt udtryk, mens udgangen til terrassen gør det nemt at forlænge livet udenfor.

Den store opholdsstue byder på et skønt lysindfald og en hyggelig pejseindsats, der skaber en varm stemning året rundt. Herfra er der ligeledes adgang til den overdækkede terrasse.

I boligens øvrige afdelinger finder I gode værelser med indbyggede skabe og flere med direkte udgang til haven. Forældreafdelingen har eget badeværelse, og endnu et værelse har adgang til eget bad, hvilket giver ekstra komfort og privatliv i hverdagen. Hertil kommer et praktisk bryggers med gode opbevaringsmuligheder.

Fuglemosevænge ligger i et veletableret villakvarter med grønne omgivelser, fredelige veje og en tryg atmosfære, hvor familien kan finde sig godt til rette. Her får I en beliggenhed, hvor hverdagen er nem med skoler, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter inden for kort afstand.

Samtidig er naturen altid tæt på med smukke gåture i Rungsted Hegn, Hørsholm Slotspark eller det hyggelige liv ved Rungsted Havn og kysten.

Økonomi
Pris
9.395.000 kr.
Udbetaling
470.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
51.124 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
41.770 kr.
Ejerudgifter pr. md.
6.416 kr.
Mick Ottendahl
Ejendomsmægler, MDE og DE køberrådgiver